Vil reducere madspild med op til 70 procent



09.06.22





Et madspildsprojekt, som Herlev Kommune har igangsat med FOODOP, skal hjælpe Herlevs virksomheder til at blive mere bæredygtige. Og der er grobund for succes, lyder det.


Mere end halvdelen af de danske virksomheder, som DI har undersøgt i en analyse fra 2021, har fokus på bæredygtighed, og man mener, at tendensen vil stige. I Herlev vil kommunen skubbe på den grønne dagsorden via et nyt madspildsprojekt ’Herlev redder maden’ for en række udvalgte virksomheder med det mål at mindske spildet med op mod 70 procent på et år samt reducere CO2-aftrykket med op til 35 procent. »Anbefalingerne fra Udvalg for Grøn Strategi og Omstilling er, at vi som kommune skal hjælpe virksomheder med at agere bæredygtigt. Samtidig understøtter projektet kommunens målsætning om at reducere madspild og madaffald,« fortæller Birgitte Steenstrup Berchtold, der er chefkonsulent i Herlev Kommunes erhvervsteam.


Digitale vægte

Hun uddyber, at en måde at gøre det på er madspildsprojektet, som er et samarbejde med virksomheden FOODOP. En nystartet virksomhed fra 2020, der har udviklet et unikt digitalt vægtsystem, der skal hjælpe kantiner i større virksomheder og cateringsvirksomheder med at planlægge og begrænse deres madforbrug. Det sker ved at veje spildet på vægte, der er koblet til et digitalt program, som organiserer oplysningerne, så man kan blive klogere på medarbejdernes madvaner, livretter, forbrug og så videre, hvilket gør det nemmere at planlægge menuerne fra gang til gang. Gode erfaringer »FOODOP har kunne dokumentere gode besparelser på klimakontoen og også økonomisk på baggrund af erfaringer fra blandt andet Gladsaxe Kommune, som også har været med i forsøget. Vi har set gode resultater på at begrænse madspild, både offentligt og privat, og vidensudvekslingen har også været super spændende,« forklarer chefkonsulenten om baggrunden for Herlevs deltagelse. I Gladsaxe-casen opnåede plejecenteret Kildegården at reducere sit madspild med 40 procent på tre måneder, hvilket ifølge FOODOP svarede til en besparelse på 6.000 kroner om måneden. I Herlev blev lokale virksomheder inviteret med til projektet, og tilbuddet blev blandt andet præsenteret til det årlige dialogmøde for erhvervslivet. Fem lokale virksomheder er med: Lemvigh-Müller, Boka Group, Papyro-Tex, Carl Ras og Sharkhouse. Derudover er kommunens tre plejecentre også med i projektet. »Det har været vigtigt for kommunen at være med i projektet, da der også er potentiale for mindre madspild i vores egne institutioner,« understreger Birgitte Steenstrup Berchtold og henviser til vigtigheden i at gå forrest og vise det gode eksempel.

Sætter i gang
Ifølge hende er planen, at de nævnte virksomheder kører et halvt år. »Vi sætter i gang for at lave en klimavenlig besparelse, og så er det op til deltagerne at fortsætte. Det skal lige afprøves først for at skabe gode erfaringer, og så håber vi, at virksomhederne vil dele deres erfaringer med andre. Vi kan desværre ikke køre et tilsvarende projekt for alle virksomheder i kommunen. Derfor har vi taget udgangspunkt i de virksomheder med en stor volumen,« påpeger hun. FOODOP oplyser også selv, at projektet giver mest mening for kantiner med mindst 70 gæster, for ellers vil der ikke være volumen nok til at opnå en besparelse i forhold til indkøb.

Fakta om projektet
Herlev Kommune i samarbejde med FOODOP. Medvirkende: Lemvigh-Müller, Boka Group, Papyro-Tex, Carl Ras og Sharkhouse. Derudover kommunens tre plejecentre. Varighed: Et halvt år.

Mål:

· At reducere madspild med op til 70 procent om året.
· Reducere CO2- aftryk med op til 35 procent om året.
· Opnå en samlet besparelse på +500.000 kr. i pilotvirksomhederne om året.




Et bevis for at den grønne mad vægtes højt



09.06.22





Både bæredygtigheds-chefen og køkkenlederen hos Lemvigh-Müller har via pilot-samarbejdet med kommunen fået bekræftet, at virksomhedens madspilds-indsats allerede er godt kørende.


For Lemvigh-Müller, Danmarks største stål- og teknikgrossist med hovedsæde i Herlev, har samarbejdet med kommunen i madspildsprojektet ’Herlev redder maden’ ikke gjort, at der er kommet nye og mere bæredygtige boller på suppen i kantinen. For den galej, den grønne, er man allerede på. Men det har gjort noget andet og næsten lige så godt, fortæller den ansvarlige for bæredygtighed, en forholdsvis ny stilling, Pernille Kiær Sørensen. »Vi gør allerede noget, men det er godt med de data, som det her projekt giver os, fordi det siger noget om, hvor vi er henne, og hvordan vi kan blive bedre,« forklarer hun, der efter opstartsfasen i november sidste år kan se på tallene, at man faktisk gør det ganske godt.

Meget lidt spild
Det kan køkkenleder for kantinen, Carsten Lundsgaard, fortælle mere om. Han er virksomhedens lokale tovholder på den praktiske del af projektet, som laves i samarbejde med FOODOP. »Ifølge FOODOP har en kantine sjældent under 60 gram madspild pr person, men hos os kan vi se, at vi smider 25 gram ud pr. person, så det er dejligt, at vi er på vej i den rigtige retning,« siger han, der også er glad for, at FOODOP har givet ham nogle redskaber til at måle indsatsen med. Helt konkret er han blevet oprettet i FOODOP’s madspildsprogram, som han dagligt skriver sin menu ind i. Her kan han også se, hvad FOODOP’s andre kunder skal have at spise. Derefter har han fået otte digitale vægte, som er tilkoblet programmet. Programmet fortæller ham, hvilke vægte han skal stille de forskellige retter på. Derudover er der tre vægte til spild. Når frokosten er færdig klokken 13, vil han så kunne se data på, hvad der er tilbage, hvor meget og ligeledes hvad der er smidt ud. »Vi arbejder med tre slags spild: Biologisk affald, tallerkenspild og produtionsspild som for eksempel æbleskræller og så videre,« forklarer Carsten Lundsgaard.

Genbruger maden
Han påpeger, at køkkenet også før pilotprojektet altid arbejdede med at genbruge madrester og reducere madspild. Derfor er det ikke nyt, at nogle af gårdsdagens bøffer bliver reinkarneret i dagens menu som noget andet. »Det er noget, jeg eksperimenterer med. For eksempel kan man bruge persillestokke til pesto, blomkålsstokke til dip og rugbrødsender lagt i blød til morgenbrødsdej,« fortæller han, der før corona i snit servicerede cirka 200 gæster om dagen ud af et hus på 250 medarbejdere. I dag kommer der 60 til 70 daglige gæster fortrinsvis til frokost, men der kommer også tit kursister samt deltagere ved diverse selskaber såsom receptioner. God signalværdi Ifølge Pernille Kiær Sørensen blev virksomheden spurgt af Herlev Kommune, om man ville være med i projektet, og hun forventer, at de i et eller andet omfang også vil udbrede det til nogle af de andre lokationer i landet. »Vi arbejder strategisk med bæredygtighed, da det er noget, vores kunder efterspørger. Desuden er der stor signalværdi i at tage ’sin egen medicin’,« siger hun og betegner det som vigtigt også at udbrede den grønne dagsorden på de interne linjer. »Vi har også kommunikeret internt, at vi er med i projektet, og det har givet noget stolthed og engagement blandt medarbejderne,« understreger Pernille Kiær Sørensen og tilføjer, at de ansatte skal være med på idéen, hvis det skal lykkes.

Fakta
Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Ejet af I.F. Lemvigh Müllers Fond og Lemvigh-Müller Fonden 23 salgsafdelinger i DK, heraf hovedkontor i Herlev og tre centrallagre i Odense, Kolding og Randers Over 1.400 ansatte.




Målet er at komme ud i 700 kantiner



09.06.22





Den nystartede virksomhed, FOODOP, har fået en god start med sit madspildskoncept, som allerede på få måneder kan kaste synlige resultater af sig.


Succesrige iværksættere er tit kendetegnet ved at ramme et hul i markedet på det rigtige tidspunkt. Måske Nichlas Saul og Christian Stig Borkenfelt, stiftere af FOODOP, har gjort netop det. I 2020 startede de deres virksomhed med udgangspunkt i et selvudviklet og ifølge dem unikt madspildskoncept målrettet kantineoperatører, virksomhedskantiner og cateringfirmaer. »Målet er at komme så bredt ud som muligt. Visionen er, at vi i 2025 vil være i 700 kantiner, og det vil gøre, at vi kan reducere madspild med 4.000 tons om året og CO2-aftrykket med 10.000 tons om året,« fortæller CEO (admin. dir.) Nichlas Saul. Ifølge ham vil det samlet set medføre, at deres kunder vil kunne spare 130 millioner kroner om året og en masse tid. For øjeblikket er FOODOP aktiv i 25 kantiner via abonnementsordninger, men regner med tre gange så mange ved udgangen af året. I Herlev er målet at reducere madspild med op til 35 procent om året og opnå en samlet besparelse på tværs af virksomhederne.


Planlægningsværktøj

Men hvordan gør man så det? »Det vi gør er, at vi integrerer menuplanlægning og dét at måle, hvor meget mad, der bliver smidt ud, og det er unikt,« forklarer Nichlas Saul. Han uddyber, at det foregår via specialudviklede digitale vægte, som stilles under fadene med mad for eksempel ved en buffet. Menuplanlægningssystemet fortæller vægtene, hvilke retter der skal stå på dem og digitale displays, der hører til hver vægt, gør det synligt for den, der stiller serveringen op. De digitale displays fungerer også som avanceret skiltning, så brugerne kan se, hvad der er på fadene, om maden for eksempel indeholder allergener og CO2-aftrykket for hver ret.


Skal ikke bare omfordeles

Vægtene er sammenkoblet med FOODOP’s platform, som er et planlægningsprogram, hvor kokke og køkkenchefer kan indtaste dagens menu og efter frokosten se, hvor meget der blev spist af hver ret og derefter regne ud, hvor meget der skal købes ind dagen efter og fremover. Det skyldes, at vægtene har målt madspildet for hver ret. Samtidig har en vægt under de organiske skraldespande målt, hvad der er blevet smidt ud. »Så vægtene lagrer også folks spisevaner, så de kan få mere af det, de kan li’, og besparelsen går ofte til bedre mad,« påpeger Nichlas Saul, der ser et stort potentiale i branchen. Også selvom der allerede er mange forskellige madspildssatsninger på markedet. »De løsninger der er, hvor man fordeler overskudsvarer til andre, kan også køre i de professionelle køkkener, men i virkeligheden omfordeler man spildet, og det påvirker stadig miljøet. Det bedste du kan gøre er at reducere det, så guleroden slet ikke skal op af jorden,« understreger han.