Stegte ris med karry



09.06.22





En rest kogte ris kan med få virkemidler trylles om til et lækkert måltid.


Du skal bruge:

1 løg 2 fed hvidløg

½ rød chili

Kogte ris - ca. ½ liter

1-2 tsk. karry - afhængig hvor stærk du ønsker retten

2 æg

Gulerødder*

1 “træt” agurk*

Spinat*

Olivenolie Salt og peber

* Eller andet du har i grøntsagsskuffen


Sådan gør du:

Hak hvidløg og skær løg i tynde skiver. Skær gulerødder og agurk i strimler. Fjern kernerne fra chilien og hak den fint. Varm et skvæt olie op på en pande og rist karry ved høj varme i 1 min. Skru lidt ned for blusset, tilsæt løg, og lad det stege i ca. 2 min. Rist gulerødder og agurk sammen med løg. Tilsæt nu hvidløg og chili, og lad det stege yderligere 1-2 min. Hæld nu risene på panden, og lad dem stege ved høj varme i 2-3 min, mens du vender rundt. Slå æggene ud i en lille skål, pisk dem sammen, og hæld dem over risene. Steg i yderligere 3-4 min, til ægget har fordelt sig over hele retten og sat sig.


En lille rest af stegt kylling eller kalkun, skåret i mindre stykker, er super i denne ret. Variér med andre krydderier, efter din smag.



Herlev redder maden



09.06.22





En lækker opskrift med sæsonens fisk.Opskriften er delt af Lemvigh-Müller – som en del af Herlev Kommunes projekt ”Herlev redder maden”


Spidskål ala fredo med sæsonens fisk


4 personer


Du skal bruge:

1 spidskål

Smør til stegning

150 g. seafood f.eks. rødspættefileter eller muslinger

¼ l. piskefløde Persille


Sådan gør du:

1. Tilbered fisken

2. Skær spidskålen i tynde skiver

3. Sauter kålen i smør ved let varme indtil den er mør og ”pasta-agtig”

4. Tilsæt piskefløde

5. Server kålen med fisk og drys med persille


Sådan vælger du de mest bæredygtige fisk: Gå efter fisk med Ø- eller ASC-mærket når du køber opdrættede fisk. Gå efter NaturSkånsom eller MSC-mærket når du køber vildtfangede fisk. Kilde: Forbrugerrådet Tænk